Varde Handel - Jul i Varde
JUL I VARDE

NISSERNES BY

VI HAR NORDEUROPAS

STØRSTE NISSEHUE

Europas største nissehue

Spiret på det gamle Rådhus på Torvet er også klædt i rødt og hvidt med Europas største nissehue. Nissehuen måler 8 meter i højden og 24 meter i omkreds. Den kaster med sine 120 kvadratmeter stof en unik glans over byen, og er sammen med de mange nisser blevet Vardes juleikon.

Julebelysningen, butikkernes udsmykning, de brostensbelagte gader og mange forskellige butikker, restauranter og cafeer skaber den hyggelige atmosfære, der kendetegner handelsbyen Varde.

(Julesponsor på nissehuen 2025 - Skjern Bank).


SE GALLERI
Julegrafik 25
Julegrafik 252
I DECEMBER KAN DU MØDE

FRELLO-NISSERNE

Vardes lokale kunstmaler Otto Frello har for år tilbage tegnet et juleunivers bestående af en stor flok nisser, kaldet Frello-nisserne.

Frello-nisserne i Varde er sande ambassadører for julemagien og minder os om vigtigheden af at sprede glæde og kærlighed hele året rundt.

Derfor vil du i løbet af december møde vores helt egne Frello-nisser rundt i byens gader. Jokum og Flora vil du kunne møde på særlige dage, hvor de uddeler pixi bøger med Frello-nisse-familiens historie.

Frello-nisserne er kendt for deres spidse nissehue, med en lille kvast i toppen. 


GALLERI
VI TÆNDER 43.000

JULELYS I VARDE

I Varde indre by er der cirka 43.000 pærer fordelt på 364 kæder med 120 pærer på hver kæde. De er igen fordelt på cirka 50 portaler med stjerner. Dertil kommer julelys i træerne på Skansen og torvet.

Hver kæde á 120 lys bruger 7 watt i døgnet (364 x 7 = 2548 watt = 2,548kwh.) Så når julebelysningen er tændt, bruger den sammenlagt 2,55 kWh pr. time. Det svarer cirka til et forbrug som en kaffemaskine der står tændt i én time. 

Julebelysningen i Varde tændes ved en stemningsfyldt lysfest i oktober/november. I den mørke tid kaster lysene en autentisk og magisk stemning over byens butikker, caféer og restauranter.

Julelysene plejer at blive tændt kl. 05.00 om morgenen og slukkes igen sen aften. 

Varde Handel betaler for køb, opsætning, nedtagning samt reparation af julebelysningen. Varde Kommune har udgifterne til drift. 

 


JULE GALLERI
Julegrafik 253
Julegrafik 254
VI VÆKKER

JULEMANDEN I VARDE

Vi har brug for din hjælp!

Hvert år står vi med et "lille problem". Julemanden sover tungt og godt oppe under den kæmpe store nissehue på rådhuset.

Det kribler og krabler i hans juleskæg - men alligevel er han faldet i så dyb søvn, at end ikke Frellonisserne  selv kan vække ham!

Vi har forsøgt - derfor har vi brug for jer!

Kom og hjælp os med at vække julemanden, så der bliver liv og julestemning i Varde nissernes by.

Julemanden vækkes altid lørdagen før 1. søndag i advent (se programmet under begivenheder)


JULE GALLERI
Julegrafik 256
SEND ET BREV TIL

JULEMANDEN

Den store, gamle jule postkasse står på Torvet i Varde i hele december måned. 

Jokum er en af de ældste og klogeste i Frello-nisse-familien. Hver dag sørger han for at tømme postkassen her på Torvet og bringer jeres breve og ønskesedler direkte til julemanden. Det er et vigtigt arbejde, som Jokum tager meget alvorligt – for uden ham ville julemanden aldrig få jeres ønsker til tiden!

HAR DU SKREVET DIT ØNSKE TIL JULEMANDEN?

Læg det i postkassen så Jokum kan tage det med. Husk at gøre det i god tid – julemanden skal jo have tid til at pakke gaverne.

 

 


JULE GALLERI
VARDE ER NISSERNES BY MED

300 HÅNDLAVEDE NISSER

Siden 1970'ene har målet været, at Varde skal være kendt som "nissernes by". Derfor begyndte man at hænge nisser op på byens mure og tage. I dag er der godt 300 håndlavede nisser - en helt UNIK samling.

Varde Nisselaug står for produktion og reparation af de populære nisser, der hver især har deres særlige julehistorie. Og nisserne har selvfølgelig også faste pladser i bybilledet.   

Hvert eneste år - helt sikkert inden første søndag i advent - er nisserne på plads i byen.

Varde Nisselaug består af en flok nisseglade pensionister, der mødes én gang om ugen i den hemmelige nisselade for at producere nye nisser og reparere de lidt ældre nisser. 

Et besøg i den hemmelige nisselade kan måske arrangeres. Kontakt julenissen i Varde Handel


JULE GALLERI
Julegrafik 255

FØLG VARDE HANDEL PÅ FACEBOOK

På Facebook kan du følge med i vores seneste opdateringer. Vi holder dig løbende orienteret om Late Nights, hyggelige markedsdage, musik i byen, juleevents, kulturelle begivenheder og meget mere. Desuden præsenterer vi dig løbende for miniportrætter af Varde Handels medlemmer - det er nemlig medlemmerne, der holder byen kørende.

Vi ønsker også at høre fra dig! Uanset om du er medlem eller ej - del gerne dine egne oplevelser, billeder og minder fra Varde med os.

Følg Varde Handel - giv os et like - en kommentar - del. Dermed bidrager du til et aktivt online fællesskab, der både gavner og styrker promoveringen af Varde.