Varde Handel - Vis begivenhed
BEGIVENHEDER I

VARDE

Nationalparkdag 2024: GRATIS aftenvandring

Kalender 22.05.2024

Vidste du, at Nationalpark Vadehavet går helt op i Varde by, og at området tæt på byen byder på helt fantastiske natur- og kulturoplevelser? Tag med på vores aftenvandring fra Nationalparkens udspring i Varde by onsdag den 22. maj og få syn for sagen! 

Vandringen finder sted i grupper af op til 40 personer per hold, som sættes i gang respektivt. Der er derfor mulighed for at melde sig på det hold, der passer bedst for dig. Ruten følger det bynære loop langs Kyst-til-kyst stien i Varde Ådal, hvor du undervejs vil møde både natur- og kulturformidlere på forskellige formidlingsposter.

Program:

  • Velkomst ved Slotsbanken og den første formidling om borgen, som har en stor plads i købstadens historie. Efterfølgende følges du med din gruppe mod første post.
  • Første stop: Mød en lystfisker – fortællinger om åen, fiskeriet, laks, snæbel.
  • Andet stop: Naturen i ådalen med fokus på Vadehavets betydning og særlige arter, herunder dobbeltbekkasin, mjødurt samt flere.
  • Tredje stop: Hør om naturpleje i ådalene, og smag på resultatet – gullaschsuppe med oksekød fra Ådalen.
  • Fjerde stop: Hør om, hvorfor Varde Å er så enestående i Nationalpark Vadehavet-regi. 

Praktiske informationer:

Formidlingsposterne varer cirka 15 minutter per post. Turen er cirka fire kilometer samlet set og har en varighed på 2-2,5 timer.  

Medbring godt fodtøj, da underlaget kan være fugtigt – samt en ske til smagsprøven.  

Mødested: Ved Slotsbanken – adgang fra Torvegade-broen, Varde (følg skilte).  

Tidspunkt: Første hold starter klokken 17:00, dernæst følger ny holdstart hver halve time. 

Deltagelse er gratis, men tilmelding via BilletExpressen er påkrævet.

Book/Bestil/Køb

Adresse: Slotsbanken i Varde, 6800, Varde
Dato: onsdag, maj 22, 2024, 17:00:00
E-mail: vam@vardemuseum.dk
Web: https://vardemuseerne.dk/
SoMe: